9. februar 2012Breve der sælger
En stor del af tiden som selvstændig bruger man på at finde nye kunder og øge sit salg. For mig har det givet gode resultater at skrive og sende breve potentielle kunder. Det er breve, som får direktører til at tage stilling til, hvordan jeg kan hjælpe dem med at gøre deres virksomhed mere synlig i omverdenen. Et godt salgsbrev skal være personligt, målrettet, kort og pege på det udbytte, som den potentielle kunde vil få ud af at tage en dialog med mig. Jeg nævner også min baggrund og de erfaringer i mit brev, jeg har, og henviser gerne til udtalelser på min hjemmeside, hvor nuværende kunder fortæller om samarbejdet med mig. Se eksempler her. Endelig skriver jeg en generel bemærkning om de udfordringer, som branchen står over for, og som måske kræver en øget kommunikationsindsats. Jeg vælger typisk at sende breve til virksomheder inden for
en specifik branche. Men jeg sender altid breve personligt til den person,
jeg ønsker at få i tale. For mit vedkommende er det ofte den administrerende
direktør. Jeg finder oftest hans eller hendes kontaktdata på virksomhedens hjemmeside.
Nogle målgrupper foretrækker at modtage e-mails, og andre ønsker at blive kontaktet pr. telefon eller ved at man møder personligt op. Det er op til dig at vurdere, hvad der er gængs kutyme i den branche, du henvender dig til. Vær dog obs på at det ikke er lovligt at sende e-mails ud til folk, uden at de har accepteret på forhånd.Naturligvis er det ikke alle der svarer på sådant et uopfordret salgsbrev, der indledes med fx "Kære Lars Jensen". Min oplevelse er dog, at enkelte svarer pænt tilbage med besked om, at de ikke har behov for min support p.t., men at de vil gennem kontaktoplysningerne, hvis behovet skulle opstå. Det er jo ok, men giver næppe det helt store salg. Dog, man skal aldrig sige aldrig. Den mest interessante respons er selvfølgelig hos dem, som beder om mere information - og inviterer til det møde, som jeg lægger op til i min brev. Man kan vælge at følge op pr. telefon. Så vil jeg anbefale, at man skriver det i brevet - eller man kan lade brevet tale for sig selv og lade det være op til modtageren at vende tilbage. Skrappe sælgere som Lars Grandjean vil sige, at der naturligvis
skal følge op pr. telefon for at trænge helt igennem, men jeg har altså gode
erfaringer ved at lade et brev leve sit eget liv hos modtagerne. Se eksempel på breve der sælger, som jeg har sendt til selskaber i energi-branchen. Venlig hilsen Tjek også hvordan du får e-mailens budskab igennem. Added Value Communication : : Garnisonen 38 : : 4100 Ringsted : : Tlf. 61 33 69 65
![]() |
| techCMS |