Styrk din markedsføring
Alle virksomheder har brug for synlighed. Kunderne skal gøres opmærksomme på de produkter og ydelser, man tilbyder.
Den personlige dialog og involvering i netværk er afgørende
for at skabe nye kontakter og dermed salg. Men det er en god idé også at få styr på nogle af
de materialer, som kort og præcist præsenterer virksomheden.
Det amerikanske tidsskrift "Entrepreneur" giver løbende gode
råd til iværksættere på deres hjemmeside, men det er min erfaring, at også virksomheder med mange år på bagen har brug for
inspiration til at styrke markedsføringen.
Når man er ude og netværke er det en god idé at supplere den
personlige dialog med materialer som:
1. Folder
Hav en folder - eller bare et A4-ark - der
kort præsenterer din virksomhed. Efter en dialog og udveksling af visitkort kan
den nemt sendes som PDF, som opfølgning på samtalen.
2. Spørgsmål/svar-ark
På det første møde med en ny
kunde er det en god idé at skrive spørgsmål ned, som er er nødvendige for
hurtigt at få afklaret, hvordan et samarbejde kan etableres og udvikles. De syv
hv-spørgsmål er altid oplagt at bringe i spil: Hvem, hvad, hvor, hvordan,
hvorfor, hvornår, hvad så.
3. Udtalelser fra tilfredse kunder
Det er en god idé at vise udtalelser fra dine
tilfredse kunder. De er oplagte at bringe på hjemmesiden, eller de kan være en
del af et præsentationsmateriale. Det er de færreste kunder, som er tilfredse
med dine ydelser, som ikke vil lægge navn til en testimonial om jeres
samarbejde.
Se de øvrige syv råd her.
God sommer!
Venlig hilsen
Christian Pedersen
|