4. maj 2009AVC flytter i nye lokaler i RingstedKommunikationsbureauet Added Value Communication er netop flyttet ind i nye lokaler i det nye væksthus i Ringsted - Den kreative matrikel - på byens gamle kaserne. - Jeg har glædet mig til at flytte ind i de nye lokaler i Den kreative matrikel og ser frem til samarbejdet med de andre iværksættervirksomheder, som flytter ind på den gamle kaserne i den kommende tid. Jeg er overbevist om, at vi skal få skabt et sjovt og udviklende miljø i Ringsted, hvor vi kan hjælpe hinanden og vores virksomheder til vækst og fremgang, siger kommunikationsrådgiver Christian Pedersen, Added Value Communication. Added Value Communication hjælper sine kunder med at blive mere synlige i omverdenen, så deres produkter og ydelser bliver synlige for både kommende og nuværende kunder. Det kan fx ske gennem pressen eller gennem andre kanaler, som fanger kundernes opmærksomhed. - Flere og flere virksomhedsledere har fået øjnene op for, at det har langt større effekt og er billigere at gøre sin virksomhed synlig gennem løbende omtale i pressen i forhold traditionel markedsføring og annoncering, siger Christian Pedersen. Bureauet blev stiftet i 2007 og har siden haft solid vækst i omsætningen, da der løbende kommer nye kunder til. Det er typisk virksomheder, som efterspørger hjælp til både at styrke den interne og den eksterne kommunikation. Blandt kunderne er internationale industrikoncerner, danske industrivirksomheder, detailhandelskæder, erhvervsorganisationer og konsulentvirksomheder. De nye lokaler hos Added Value Communication i Den kreative matrikel på byens gamle kaserne har adresse på Garnisonen 38, 4100 Ringsted. Yderligere oplysninger hos kommunikationsrådgiver Christian Pedersen. Added Value Communication : : Garnisonen 38 : : 4100 Ringsted : : Tlf. 61 33 69 65
![]() |
| techCMS |