Webtekster med gennemslagskraft

En hjemmeside er en væsentlig del af en virksomheds ansigt udadtil. På kort tid skal man som bruger kunne danne sig overblik over de produkter og ydelser, som virksomheden tilbyder.

For at hjemmesiden har gennemslagskraft er præcise og velformulerede webtekster afgørende for at få sine budskaber ud.

Tekster på web skal hurtigt give mening og overblik. På nettet læser man ikke, man scanner. Hvis brugerne ikke finder, hvad de ønsker med det samme, er de væk. Med et enkelt klik.

Webtekster med korte afsnit

Korte afsnit og fængende overskifter er med til at skabe overblik og letter forståelsen i webtekster. Fagudtryk og indviklede sætninger skal undgås. Vi tager udgangspunkt i den journalistiske værktøjskasse, når vi skriver hjemmesidetekster. Det gør siderne lettere at forstå og meget læsevenlige.

Hjemmesidetekster skal naturligvis spille sammen med den grafiske opsætning og den måde, som siden er struktureret på. Det er også vigtigt, at tekster på web inspirerer til at gå videre på siden og til at man hurtigt og nemt kan downloade materialer, købe ind eller komme i kontakt med virksomheden.

Nyheder skal opdateres

Hyppige opdateringer af tekster på web og nyheder er også med til at øge værdien af hjemmesiden. Som bruger kræver man, at den hjemmeside, man besøger, er opdateret. Har man en nyhedssektion skal den opdateres - hyppigt.

Added Value Communication leverer slagkraftige, præcise og velformulerede tekster til virksomheders hjemmesider. Vi kan hjælpe, når der er tale om en nyetableret hjemmeside, hvor indholdet skal formuleres fra scratch. Ligesom vi kan hjælpe, når der er behov for en sproglig opdatering af en bestående hjemmeside.

Har man brug for udvikling af en nyhedssektion eller ønsker at udsende et e-nyhedsbrev til kunder og potentielle kunder, kan vi også hjælpe, både med koncept og indhold.

Tag en dialog med os

Gennem vores netværk hjælper vi også gerne vores kunder med at finde egnede webbureauer til den grafiske udvikling af deres hjemmeside.

Kontakt os for den første dialog om, hvordan vi kan give din hjemmeside større gennemslagskraft gennem bedre tekster.

Læs mere mulighederne i at synliggøre sig gennem sociale medier.

Læs mere om kurser for IT afdelinger.

 

Added Value Communication : : Garnisonen 38 : : 4100 Ringsted : : Tlf. 61 33 69 65
 
 
 
 
Change to english language Print venlig version af siden
 techCMS