Kommunikation betaler sig
Af Christian Pedersen, kommunikationsrådgiver, Added Value Communication
Kommunikation er kommet stadig højere op på erhvervslivets dagsorden. Betydningen af at sikre sig et troværdigt omdømme hos sine interessenter spiller en stadig større rolle i danske virksomheder og organisationer. Og de fleste af de største danske virksomheder har etableret kommunikationsfunktioner og har ansat kommunikationschefer.
Professor Finn Frandsen fra Århus Universitet henviser i en kommentar i Jyllands-Posten den 28. august 2008 til en undersøgelse fra "Corporate Communication Practises & Trends. A Global Study", der viser, at man i de danske kommunikationsafdelinger først og fremmest arbejder med kommunikationspolitik, kommunikationsstrategi, krisekommunikation, relationer til medierne og intern kommunikation.
Næppe overraskende hvis man har fulgt kommunikationsverdenen i en årrække. Mere overraskende er det måske, at det primært de helt store virksomheder, som i hvert fald på papiret har styr på deres kommunikationsindsats.
Når jeg som kommunikationsrådgiver kommer rundt til mindre og mellemstore virksomheder i dansk erhvervsliv, er det ikke altid kommunikation, der står højest på dagsordenen. Der er naturligt nok større fokus på salg og udvikling af virksomhedens forretning. Kommunikation er typisk ikke noget der prioriteres højt i dagligdagen. Kun hvis direktøren selv eller en centralt placeret chef har særlige interesser eller talenter for at kommunikere i skrift og tale, tages der systematiske initiativer.
Men rigtig mange virksomheder ønsker faktisk at øge kommunikationsindsatsen. Og de har en god fornemmelse af, hvordan det skal foregå, og hvilke af deres interessenter de ønsker at få i tale gennem en synliggørelse af virksomheden i erhvervspressen, i fagpressen eller måske gennem en direkte kommunikationsindsats, der er målrettet enkelte kunder eller kundegrupper.
En typisk mindre eller mellemstor virksomhed har naturligvis ikke mulighed for at have en fuldtidsansat kommunikationschef eller -konsulent ansat. Behovet for at skulle melde eksternt ud i pressen vil ofte blot være en tre til fire gange om året, og da er det oplagt at få støtte en erfaren kommunikationsrådgiver, der kan hjælpe med at få strømlinet kommunikationsindsatsen.
Der er ingen grund til at sætte en stor PR-indsats i gang, hvis der er et særligt kundesegment på nogle få hundrede personer, man vil have i tale. Da er en målrettet direct mail kampagne måske mere effektiv - og langt billigere. At kommunikere sine budskaber ud gennem et eller to fagblade, der henvender sig til virksomhedens målgrupper, er en oplagt mulighed, der også bør overvejes.
Man skal være opmærksom på, at når man først har sat gang i PR-toget - den eksterne synlighed - så skal det vedligeholdes og løbende opdateres. Det forventer virksomhedens interessenter - kunder, medarbejdere og samhandelspartnere. Og man må ikke stille urealistiske forventninger om, at et stort økonomisk resultat ligger lige om hjørnet efter en enkelt kommunikationsindsats. Det gælder om på den lange bane at opbygge et troværdigt omdømme og øget synligheden af virksomheden og dens aktiviteter. En synlighed og en troværdighed som efter et stykke tid bliver en integreret del af virksomhedens profil.
Hvordan får man så gang i at øge synligheden af sin virksomhed? Ja, hvis en kommunikationsindsats skal lykkes, er det en god idé fra starten at få styr på sine målgrupper. Hvem vil man meddele sig til? Og ikke mindst: Hvad vil man fortælle dem? Og gennem hvilke medier skal det ske?
Det er et vigtigt første skridt, der skal tages. Derefter kan man tage fat på at planlægge de konkrete aktiviteter i kommunikationsindsatsen.
Læs mere om markedskommunikation.
