28. maj 2008

Det er bedst for en virksomhed at være synlig

Når administrerende direktør Jørgen Lindegaard, ISS, i Berlingske Nyhedsmagasin den 2. maj 2008 peger på, at det er et problem for en virksomhed, at den ikke har mediernes opmærksomhed, er det værd at lytte til hans ord, som bygger på mange års erfaring som topleder i dansk og internationalt erhvervsliv.

"Det er et stort problem for virksomheden, at opmærksomheden forsvinder. For der er en sammenhæng mellem image og eksponering, så med mindre man har et rigtigt skidt omdømme og allerhelst vil være usynlig, så er det altid bedst for en virksomhed at være synlig og i åben dialog med omverdenen. Det har blandt andet stor effekt på virksomhedens evne til at tiltrække og fastholde medarbejdere," siger Jørgen Lindegaard.

I artiklen nævner han også, at "man som erhvervsleder i en virksomhed med en indflydelse på mange menneskers hverdag har en forpligtelse til at fortælle, hvad man gør. Samtidig har jeg aldrig været et sted, hvor jeg ikke har haft stor lyst til at fortælle omverdenen, hvor god en virksomhed, det er."

I Added Value Communication deler vi Jørgen Lindegaards synspunkt. Tiden hvor en virksomhed lever skjult og godt er en saga blot. Virksomhedens kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere har helt naturligt krav på, at vide, hvad der foregår i virksomheden, og hvad planerne er for fremtiden. Medarbejderne føler stolthed, når deres virksomhed er eksponeret positivt i medierne. Det tiltrækker også kommende medarbejdere, at virksomheden har en løbende synlig profil i offentligheden, og at øverste ledelse står frem og har en åben dialog med omverdenen.

Der er mange muligheder for at positionere sin virksomhed positivt i medierne. Planlægning og gennemførelse af en målrettet PR-strategi behøver ikke være et stort og uoverskueligt projekt. Det kan gøres enkelt og effektivt. Added Value Communication stiller gerne op til en dialog herom. Kontakt os her.

 



 

Added Value Communication : : Garnisonen 38 : : 4100 Ringsted : : Tlf. 61 33 69 65
 
 
 
 
Change to english language Print venlig version af siden
 techCMS